Børn, unge og kommunalt ansatte
Hvid-Sten vil hele tiden have fokus på at udvikle Frederiksberg kommune, så det er en god og attraktiv kommune at bo og arbejde i, og en kommune, som folk vil bo i hele livet. Det betyder minimumsnormering i daginstitutioner. Max tre børn pr. voksen i vuggestue og seks pr. voksen i børnehaven.
Afsæt de nødvendige midler og tag udgangspunkt i barnet/den unge. Børn og unge under 18, har ikke stemmeret, men det skal stadigt sikres, at deres stemme høres.
Skoler og institutioner skal være spændende, sjove og udfordrende og være steder hvor børn og unge føler glæde og tryghed ved at komme.
I skolerne skal der være den rette hjælp til alle elever, der har det svært, uanset om det skyldes det boglige eller fysiske er svært, eller at høje evner medfører uopmærksomhed i timerne, eller social isolation.
Øget psykologhjælp til både børn, unge og ansatte, der har lidet overlast af enten krisen, eller deres psykiske miljø. Der skal ligeledes være adgang til fysisk og social udfoldelse.
Det psykiske arbejdsmiljø skal være i top. Glade medarbejdere giver medarbejdere med overskud til at tage hånd om borgere, det triste barn, eller den ivrige elev.
Generel strategi for rekruttering og fastholdelse af dygtige, ansvarlige ansatte, der ønsker borgernes og kollegernes bedste. Herunder at sikre, der er mandlige pædagoger i dagsinstitutioner.
Ledernes i kommunen skal brænde for at ville borgernes bedste, og skabe et dejligt arbejdsmiljø for ansatte.
Spildtid og ineffektiv/dobbelt administration skal minimeres og i videst muligt omfang bortskaffet.
Ansatte, der skader borgere eller bryder lov eller god etik, skal fjernes; dette gælder på alle niveau fra top til bund
Ekstern whistle-blower ordning og kontrol:
Et internt hjælpeteam skal være til rådighed for afdelinger med højt sygefravær, samt til at kunne belyse problematisk adfærd i forhold til borgere, jura og etik. Ansatte skal kunne henvende sig her, også anonymt, omkring disse problemstillinger, samt for højt arbejdspres og dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Der skal etableres en ekstern whistle-blower ordning på Frederiksberg. Her kan personer med viden og dokumentation om magtmisbrug og nepotisme i sikkerhed anmelde dette. Dette skal ske for at vi kan få genetableret tilliden til og ordentligheden på Rådhuset igen.
Det skal være muligt for både ansatte og borgere at bruge ordningen
Kontrolenheden skal være en støttende enhed! Langt de fleste borgere vil gerne gøre tingene korrekt, men der er mange regler og det kan være svært, især for syge og svage borgere. Enheden skal hjælpe borgeren, også i tilfælde, hvor man opdager de får mindre hjælp end de har ret til. Ved grov svindel, skal enheden naturligvis være der, for at gribe ind.
