Borgernes stemme og rettigheder i centrum
Ingen på Frederiksberg må tabes på gulvet. Ingen besparelser eller tiltag må iværksættes, hvis det rammer særligt udsatte grupper.
Hvid-Sten ønsker at genoplive det aktive demokrati med aktiv deltagelse af kommunens borgere. Borgere skal inddrages på alle niveauer og områder. Det betyder at borgerinddragelse skal være en naturlig del af alle politiske processer frem til beslutningen.
Borgerne skal have mulighed for råd og vejledning af uvildige socialrådgivere og jurister. Borgere med få midler, har førsteret.
Borgerne skal have én socialrådgiver, som samlet tovholder for alle sager, også i komplekse sager. Borgeren og den ansatte skal have mulighed for at skifte, hvis ”kemien” ikke fungerer.
Særligt i komplekse sager skal forvaltningen fungere og samarbejde på tværs af afdelinger. Det skal ikke handle om at tørre arbejdet af på andre, men at sikre de bedste samlede løsninger for borgeren. Vi er imod silotænkning.
Udredning og hjælp skal ske hurtigt og borgeren skal ikke holdes i systemet, og slet ikke i årevis, som ses alt for ofte. Sågar i årtier er set, eller at borgere begår selvmord undervejs af ren desperation. Jo før hjælpen kommer, jo bedre effekt ser man. Jo længere folk hænger i systemet, jo sværere har de ved at få et normalt liv igen.
Folk må ikke miste deres hjem pga. de er landet et sted i livet, hvor de har brug for hjælp, og ej heller pga. fejl fra forvaltningen (nogle gange endda bevidste ”fejl”). Det ser vi desværre også ske under det nuværende styre, og det er sket under det forrige. På samme vis skal det være slut med at Frederiksberg har borgere, der ikke har råd til mad og medicin, og som må søge hjælp ved nødhjælpsorganisationer, fordi de ikke kan få hjælp ved kommunen!
Borgernes indsigelser og rettelser af fejl i sagsbehandling og dokumenter, skal ALTID følge dokumenterne, og faktuelle fejl, skal rettes i originale dokumenter/referater m.v. Vi ser nu, at ofte frasorteres borgernes dokumenter og indsigelser undervejs i sagsbehandlingen, og sendes ikke med i Ankesager. Det er også alt for udbredt, at borgeren ikke får fuld aktindsigt. Det skal være en undtagelse med tungtvejende grunde, hvis borgeren ikke kan få fuld indsigt – og ikke som nu være mere en standard end en undtagelse.
Forebyggelse skal være et kernetema, og være med i alle afdelingers overvejelser. Opnået effekt af forebyggelse skal være et stort succeskriterie.
Der skal være adgang til en dygtig koordinerende hjerneskade-, blodprop- og hjernerystelse- ekspert ved kommunen.
Hjemløse skal tilbydes boliger, en plads på herberg koster nemt ca. 50.000 kr om måneden.
Bofællesskaber kan skabes for ældre, udsatte, unge m.m. i et forsøg på at undgå ensomhed og udstødning.
Ældre & Handicap-politik
Respekten og værdigheden skal tilbage.
Både ældre og handicappede på Frederiksberg, skal have muligheder for sociale netværk, motion, omsorg, og for de, der har brug for det: Ordentlig pleje og hjælp. Ensomhed er et stort problem for mange ældre, og vi bør støtte op om frivilligt arbejde af og for ældre, der skaber sociale rammer. Det skal være et supplement, og må aldrig erstatte kerneydelser og vedligeholdende aktivering udført af uddannet personale. Minuttyranni er ikke gavnligt.
Det er afgørende at have fokus på at blandt ældre og handicappede, er der er vidt spænd i, hvad man kan og hvad man ikke kan. Der skal ses på individuelle behov, og hvordan man bedst muligt øger siden af vægtskålen med ”hvad man kan”.
Der er mange måder at effektivisere plejen på: De forsøg, vi har set hidtil, er uværdig og mislykkede.
For os, er det vigtigt at vi passer bedre på de ældre i kommunen. Vi oplever at de svage ældre har betalt den højeste pris for mange års nedskæringer indenfor hjemmehjælpen og vedligeholdende dagtilbud, som er lukket på stribe.
Tidligere kunne de ældre få vedligeholdende træning, socialt samvær, et måltid mad og en hjælpende hånd samt møde nye venner. Der blev arrangeret kørsel til og fra dagcentret.
Aktive ældre som tidligere levede et aktivt og socialt liv bliver omsorgssvigtet og sidder ensomme og har ikke noget at stå op til. De ældre bliver mere plejekrævende af mangel på aktivitet. Resultatet er et faldende funktionsniveau og hyppigere indlæggelser på hospital. Frederiksberg er den kommune, der har flest akutte indlæggelser pga. dehydrering og forstoppelse, og har triste rekorder for genindlæggelse af ældre i en længere årrække1; begge dele givetvist pga. de barske nedskæringer indenfor hjemmeplejen.
Et aktivt ældre liv på plejehjemmene er også en illusion på Frederiksberg. Også her foregår der omsorgssvigt på grund af ensomhed, som man ved er den største dræber. Det skal bemærkes, at Frederiksberg anvender ca. 10.000 kr. mindre årligt pr. ældre end København2,4, og har landets dårligste hjemmepleje både for ældre og svage3.
Vedligeholdende dagtilbud skal genåbnes, så de ældre kan leve et aktivt, fysisk, psykisk og socialt ældreliv i samvær med andre.
Pårørende til alvorligt syge, ældre og handicappede og svækkede skal tilbydes støtte og aflastning
Vi skal se nøje på mulighederne i velfærdsteknologi, men de enkelte elementer skal kun indføres, hvis det vitterligt gavner, og med respekt for den enkelte borgers tryghed og accept heraf. Særligt på demensområdet, er der sket meget spændende.
Både ældre og handicappede medborgeres kvalifikationer og kompetencer er en ressource, der skal værdsættes og i højere grad skal fastholdes og inddrages på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge. Har man lyst til at holde sig i gang, skal man have lov, og være velkommen. Alle har værdi!
Byrummet skal understøtte muligheden for at alle ældre og handicappede trygt kan være aktive.
Fortsat fokus på ældres adgang til IT og offentlig transport.
Alle handicappede børn og unge skal have mulighed for uddannelse.
Alle ældre og handicappede skal have muligheden for at udvikle sig, tilegne sig viden, og for at leve så selvstændigt et liv som muligt. Kommunens hjælp kan støtte op og dette og skal være koordineret på tværs af afdelinger og i samarbejde med pårørende.
Vi mener at der er behov for at arbejde helheds- og løsningsorienteret med inddragelse af borger – i stedet for at umyndiggøre borger, som det sker nu.
Vi vil en politik, hvor borgerne tages alvorligt og bliver lyttet til.
Kilder:
2: https://www.tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-bruger-de-faerrest-penge-pa-aeldre-se-din-kommune-her
